Sønderjyske fedtnødder

Mors fedtnødder var sprøde med en fin vaniljesmag og helt uundværlige til jul. Det er en gammel opskrift fra Sønderjylland.  Som et lille kuriosum så jeg kort før julen 2011 en udsendelse om historisk mad med Bi Skaarup, hvor hun bla. a. demonstrerede fedtnødder med en opskrift, som minder meget om denne. Den var fra 1500-tallet!
Så opskriften er åbenbart endnu ældre end jeg troede.


375 g sukker, 125 g smør  (ikke smørbar type - så bliver de ikke sprøde), 250 g rent svinefedt, 625 g mel, 1 tsk hjortetaksalt, 1 stang vanilje, 1 æg, 2 spsk fløde

Kornene trilles eller skrabes ud af vaniljestangen og blandes godt med sukker.
Hjortetaksalt fordeles i melet.
Mel og sukker blandes på et rent bord, og fedtstofferne hakkes i med en kniv.
Lav et hul i midten af blandingen til ægget og fløden.
Ælt hurtigt det hele sammen til en jævn dej.

Dejen kan tildækkes og gemmes i køleskabet et par dage. Den tåler også nedfrysning.

Trilles til små kugler (på størrelse med valnødder), placeres på en smurt bageplade (eller bageplade med bagepapir) og trykkes let flade med den flade side af en finger.
Parat til at komme i ovnen.
Samme plade efter bagning
Og så skal der bare serveres.
Bemærk krakeleringen.
Sættes i en 180 grader varm ovn. Bages da. 15 minutter til de er let krakelerede i overfladen og fortsat pænt lyse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar