Heksesne

Heksesne
Jeg havde fået købt lidt for mange æbler hjem. Så er det en god ide at koge nogle tl mos, som jo kan anvendes på utallige måder. Her i en gammel desssert fra min mors kogebog. En superlet sag, som ikke må være for sød.
Desserten skal laves umiddelbart før servering.



3 dl æblemos, 2 bægre æggehvider, saft af en halv citron, 2 spsk sukker, evt. vanilje og lidt rom. Solbær- eller ribsgele til pynt.

Æggehviderne piskes stive. Sukker og citronsaft piskes langsomt ind i.
Vendes i æblemosen lidt ad gangen og smages til med sukker, vanilje og evt. rom.
Serveres i portionsglas med små klatter gele fordelt på.

Der kan serveres sprøde småkager, vafler eller lignende til.


Relaterede opskrifter:
Æblemos


Ingen kommentarer:

Send en kommentar