Hvert år op til jul har jeg nogle flasker med et underligt udseende indhold stående i køkkenet. Det er årets julesnaps, der forberedes.
Det er såre enkelt: Jeg køber billig vodka (For tiden ca. 70 kr per flaske), hælder den over i flasker med bred hals, så der kan hældes diverse krydderier i. Når snapsen har fået en passende smag, sier jeg den og hælder den over på de oprindelige flasker, som jeg i mellemtiden har fjernet etiketten fra og forsynet med min egen dekoration.
Men der er selvfølgelig nogle ting, man skal være opmærksom på:
Alkoholprocenten må aldrig overstige 40%. Det skyldes simpelthen at alkohol kun kan bruges til at udtrække aroma i en vandig opløsning, og grænsen for denne evne ligger lige i underkanten af 40%.
Man skal også overveje hvad snapsen skal bruges til i valg af krydderier. Og naturligvis undgå ting, der er giftige, som f.eks. bittermandler.
Min snaps skal benyttes til ris a'la manden, så jeg benytter mig af syltede orangeskaller, hele nelliker, stjerneanis, safran, kanelstænger mandler med hinden på, tørrede bær og lignende i variende mængder alt efter mit humør. Sommetider tilsætter jeg også lidt glucosesirup, som giver en lidt federe, likøragtig konsistens.
Glædelig jul!
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Rødbedesalat
Denne salat er dejligt forfriskende og kan laves såvel vinter som sommer.
Med sin flotte røde farve er den også et godt alternativ til de mange fede spiser i juletiden.
Den passer til næsten alt. Om vinteren vil jeg foreslå at pynte med lidt knas, f.eks. nødder, kogt perlebyg, solsikkefrø eller lignende. Om sommeren er Nasturtium blomster oplagte: De klæder rødbeder utroligt godt hvad angår både udseende og smag.
PS. Nasturtium kaldes også blomsterkarse eller tallerkensmækker (smækker = smuk, altså smuk på tallerkenen) Den har længe været gået 'af mode'; men vi havde den altid ovenpå en gammel, afdækket brønd i mit barndomshjem. Den er også meget almindelig i altankasser; men af ukendte årsager er det vist de færreste, som faktisk spiser den.
4 store rødbeder, 1 spsk kapers, 2 dl 0,1% græsk youghurt, 1 spsk lage fra kapers, ½ spsk mørk farin, ½ tsk tørret timian
Rødbederne skrælles og rives på den fine side af rivejernet.
Øvrige ingredienser blendes, smages til og hældes over.
Med sin flotte røde farve er den også et godt alternativ til de mange fede spiser i juletiden.
Den passer til næsten alt. Om vinteren vil jeg foreslå at pynte med lidt knas, f.eks. nødder, kogt perlebyg, solsikkefrø eller lignende. Om sommeren er Nasturtium blomster oplagte: De klæder rødbeder utroligt godt hvad angår både udseende og smag.
PS. Nasturtium kaldes også blomsterkarse eller tallerkensmækker (smækker = smuk, altså smuk på tallerkenen) Den har længe været gået 'af mode'; men vi havde den altid ovenpå en gammel, afdækket brønd i mit barndomshjem. Den er også meget almindelig i altankasser; men af ukendte årsager er det vist de færreste, som faktisk spiser den.
4 store rødbeder, 1 spsk kapers, 2 dl 0,1% græsk youghurt, 1 spsk lage fra kapers, ½ spsk mørk farin, ½ tsk tørret timian
Rødbederne skrælles og rives på den fine side af rivejernet.
Øvrige ingredienser blendes, smages til og hældes over.
Mandelkager
250 g smør, 250 g sukker, 350 g mandler, 350 g mel, 25 g afskallede mandelsplitter, 1 knsp stødt kardemomme
Mandler kværnes eller blendes med skal på til brunt mandelmel.
Smør og sukker røres blødt. Mandelmel tilsættes. Kardemomme blandes i melet, som sigtes i.
Dejen æltes/røres godt sammen.
Bemærk: Det er en meget lind dej!
Dejen trilles til ret tykke pølser (ca. som en 20 kr. mønt). Dette gøres nemmest ved at pakke den i stanniol og så rulle den som man gør ved f.eks. kryddersmør.
Afkøles i køleskab før den skæres i 2-3 mm. tykke skiver.
Kommes på en smurt plade, og drysses med mandelsplitter.
Bages ved 180 grader ca. 10 minutter.
Mandler kværnes eller blendes med skal på til brunt mandelmel.
Smør og sukker røres blødt. Mandelmel tilsættes. Kardemomme blandes i melet, som sigtes i.
Dejen æltes/røres godt sammen.
Bemærk: Det er en meget lind dej!
Dejen trilles til ret tykke pølser (ca. som en 20 kr. mønt). Dette gøres nemmest ved at pakke den i stanniol og så rulle den som man gør ved f.eks. kryddersmør.
Afkøles i køleskab før den skæres i 2-3 mm. tykke skiver.
Kommes på en smurt plade, og drysses med mandelsplitter.
Bages ved 180 grader ca. 10 minutter.
Sønderjydske pebernødder
Sønderjydske pebernødder har egentlig kun udseendet tilfælles med andre pebernødder. Man kan undre over navnet, for de indeholder ikke peber. Til gengæld smager de rigtig dejligt.
200 g hvedemel, 150 g kartoffelmel, 125 g smør, 2 spsk fløde, ½ tsk hjortetaksalt, 125 g lys farin, 1 æg, reven skal af 1 citron.
Hjortetaksalt blandes i hvedemelet, som sigtes ud på bordet og blandes med kartoffelmelet.
I en fordybning tilsættes den revne citronskal, æg, fløde og farin.
Æltes sammen og pakkes ind. Hviler i køleskabet.
Trilles i fingertykke stænger.
Skæres i små stykker, som bages ca. 10 minutter ved 170 grader.
Relaterede opskrifter:
Sønderjydske fedtnødder
Mørke pebernødder
Lyse pebernødder
200 g hvedemel, 150 g kartoffelmel, 125 g smør, 2 spsk fløde, ½ tsk hjortetaksalt, 125 g lys farin, 1 æg, reven skal af 1 citron.
Hjortetaksalt blandes i hvedemelet, som sigtes ud på bordet og blandes med kartoffelmelet.
I en fordybning tilsættes den revne citronskal, æg, fløde og farin.
Æltes sammen og pakkes ind. Hviler i køleskabet.
Trilles i fingertykke stænger.
Skæres i små stykker, som bages ca. 10 minutter ved 170 grader.
Relaterede opskrifter:
Sønderjydske fedtnødder
Mørke pebernødder
Lyse pebernødder
Mørke pebernødder
375 g mel, 125 g smør, 125 g mørk farin, 2 spsk mørk sirup, 2 tsk kanel, 2 tsk stødte nelliker, 1 tsk stødt ingefær, 1 tsk stødt kardemomme, ½ tsk hjortetaksalt, 1knsp hvis peber, 2 spsk fløde, 1 æg
Krydderier og hjortetaksat blandes i melet, som sigtes ud på bordet. Smør smuldres i.
I en fordybing i midten kommes æg, sirup, fløde og farin.
Alt æltes sammen.
Pakkes i plastik og hviler lidt i køleskabet.
Trilles i fingertykke stænger, som skæres i små bidder. Bages ca. 10 minutter ved 170 grader.
Relaterede opskrifter:
Sønderjydske pebernødder
Lyse pebernødder
Krydderier og hjortetaksat blandes i melet, som sigtes ud på bordet. Smør smuldres i.
I en fordybing i midten kommes æg, sirup, fløde og farin.
Alt æltes sammen.
Pakkes i plastik og hviler lidt i køleskabet.
Trilles i fingertykke stænger, som skæres i små bidder. Bages ca. 10 minutter ved 170 grader.
Relaterede opskrifter:
Sønderjydske pebernødder
Lyse pebernødder
Sukkerkringler
Opskriften på sukkerkringler indeholder rå fløde. Det kan desværre ikke købes i Danmark, så jeg har rettet til piskefløde i opskriften. Jeg regner med, kringlerne bliver spiselige i denne mere magre udgave)
500 g mel, 375 g smør, 2 æg, 125 g sukker, 2 spsk piskefløde, 1 tsk kardemomme, 1 tsk hjortetaksalt
Sammenpisket æg samt sukker og evt. hakkede mandler til at strø på.
Kardemomme og hjortetaksalt blandes i melet. Alt æltes sammen.
Trilles til fingertykke pølser, som skæres ud i passende længde og formes til kringler.
Pensles med sammenpisket æg og drysses med sukker eller mandel/sukkerblanding.
Bages ved 180 grader
Dukkestuekager
250 g smør, 250 g sukker, 350 g finthakkede mandler, 350 g mel, kulørt krymmel
Smør og sukker røres blødt. Mandler tilsættes. Mel sigtes i.
Dejen trilles til ret tykke pølser. Dette gøres nemmest ved at pakke den i stanniol og så rulle den som man gør ved f.eks. kryddersmør.
Afkøles før den skæres i tynde skiver.
Kommes på en smurt plade, og drysses med krymmel.
Bages ved 180 grader ca. 10 minutter.
Smør og sukker røres blødt. Mandler tilsættes. Mel sigtes i.
Dejen trilles til ret tykke pølser. Dette gøres nemmest ved at pakke den i stanniol og så rulle den som man gør ved f.eks. kryddersmør.
Afkøles før den skæres i tynde skiver.
Kommes på en smurt plade, og drysses med krymmel.
Bages ved 180 grader ca. 10 minutter.
Bemærk, at det skal være "gammeldags" krymmel, som smelter i ovnen. Derved opnås en smuk og broget, emalje lignende overflade.
Krambambuli
Varme, krydrede drikke er skønne om vinteren. Glögg har gennem nogle årtier været dominerende; men skal det være festligt, kan jeg anbefale en rigtig gammeldaws, flammende Krambambuli. Det er en krydret rødvins-tepunch, hvorover man anbringer en rigtig sukkertop, som overhældes med cognac, som antændes, så sukkeret smelter ned i punchen. Er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal flamberingen selvsagt foregå ved bordet. Det festlige syn er jo også en del af oplevelsen!
Bemærk at der skal anvendes en metaltang (sukkertang, omhyggeligt rengjort grilltang eller lignende), som kan nå tværs over gryden.
Te af 1½ l vand og 3 spsk te (f.eks. earl grey eller anden lidt mørk te), 1 flaske rødvin, 1 usprøjtet citron, ½ tsk kanel, 1 sukkertop (250 g), 2½ dl cognac
Riv skallen på citronen fint. Pres saften af.
Giv rødvin, citronsaft og citronskal et opkog.
Lav teen ved at hælde kogende vand på tebladene i en stor skål eller lignende.
Hvis trækketid er angivet på pakken, benyttes denne - ellers vil 5 minutter normalt være passende.
Si teen op i gryden med rødvinen.
Placer gryden der, hvor flamberingen skal finde sted.
Læg en metaltang tværs over gryden.
Placer sukkertoppen på tangen.
Overhæld sukkertoppen med cognacen.
Antænd!
Serveres brandvarm i varmetålende glas, f.eks. glas til Irish Coffee, Glögg eller lignende.
Bemærk at der skal anvendes en metaltang (sukkertang, omhyggeligt rengjort grilltang eller lignende), som kan nå tværs over gryden.
Te af 1½ l vand og 3 spsk te (f.eks. earl grey eller anden lidt mørk te), 1 flaske rødvin, 1 usprøjtet citron, ½ tsk kanel, 1 sukkertop (250 g), 2½ dl cognac
Riv skallen på citronen fint. Pres saften af.
Giv rødvin, citronsaft og citronskal et opkog.
Lav teen ved at hælde kogende vand på tebladene i en stor skål eller lignende.
Hvis trækketid er angivet på pakken, benyttes denne - ellers vil 5 minutter normalt være passende.
Si teen op i gryden med rødvinen.
Placer gryden der, hvor flamberingen skal finde sted.
Læg en metaltang tværs over gryden.
Placer sukkertoppen på tangen.
Overhæld sukkertoppen med cognacen.
Antænd!
Serveres brandvarm i varmetålende glas, f.eks. glas til Irish Coffee, Glögg eller lignende.
Orangegele
Orangegele er ikke ofte brugt længere, men er rigtig lækkert tilbehør til andesteg.
Den kan med fordel laves dagen før.
4 blodappelsiner, 1,25 l rødvin, ca. ½ dl sukker, saft af 2 citroner, vaniljekorn af ½ stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker, 4 spsk vand og 7 blade husblas
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Skær et lillebitte låg af de vaskede appelsiner og udhul dem forsigtigt med en lille teske.
Pres frugtkødet gennem en sigte.
Bland appelsinsaft, citronsaft, sukker, vanilje og rødvin og smag det til.
Pres vandet af husblassen og smelt den i det vand, der hænger ved (Få sekunder i microbølgeovn ved svag effekt, eller et par minutter over vandbad) Lad husblassen køle lidt af før den røres i saftblandingen.
Fyld de udhulede appelsiner med saften og stil dem i køleskabet.
Ved serveringen deles appelsinerne i både med en meget skarp kniv, som dyppes i kogende vand.
Tips: Det er ikke vanskeligt at arbejde med husblas. Man skal blot huske ikke at give den et temperaturchok ved f.eks. at komme varm husblas i kold vædske, da husblassen så vil størkne øjeblikkeligt ved berøring med den kolde vædske og derfor danne tråde eller trevler.
Den kan med fordel laves dagen før.
4 blodappelsiner, 1,25 l rødvin, ca. ½ dl sukker, saft af 2 citroner, vaniljekorn af ½ stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker, 4 spsk vand og 7 blade husblas
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Skær et lillebitte låg af de vaskede appelsiner og udhul dem forsigtigt med en lille teske.
Pres frugtkødet gennem en sigte.
Bland appelsinsaft, citronsaft, sukker, vanilje og rødvin og smag det til.
Pres vandet af husblassen og smelt den i det vand, der hænger ved (Få sekunder i microbølgeovn ved svag effekt, eller et par minutter over vandbad) Lad husblassen køle lidt af før den røres i saftblandingen.
Fyld de udhulede appelsiner med saften og stil dem i køleskabet.
Ved serveringen deles appelsinerne i både med en meget skarp kniv, som dyppes i kogende vand.
Tips: Det er ikke vanskeligt at arbejde med husblas. Man skal blot huske ikke at give den et temperaturchok ved f.eks. at komme varm husblas i kold vædske, da husblassen så vil størkne øjeblikkeligt ved berøring med den kolde vædske og derfor danne tråde eller trevler.
Rødkål
Hjemmelavet rødkål er faktisk meget nemt at lave.
1 rødkålshovede (ca. 1 kg), 1 dl eddike, 1 dl ribssaft, ½ dl vand, 1 tsk salt, sukker eller honning efter smag.
Rødkålen snittes fint og koges ca. en time ved svag varme i vand, ribssaft, eddike og salt.
Smages til med sukker eller honning.
Brune kartofler
Brune kartofler er traditionelt tilbehør til såvel and som flæskesteg juleaften - og til retter med grønlangkål.
Nemt og velsmagende; men med kalorier til overflod.
Små, runde kartofler, vand, 50 g smør pr. kg. kartofler, 40 g sukker pr. kg. kartofler
Kartoflerne koges netop møre, pilles og stilles på køl.
Dette kan med fordel gøres dagen før servering.
De kolde kartofler kommes i koldt vand eller overhældes med koldt vand.
Sukkeret opvarmes på en pande til det er smeltet og fint lysebrunt.
Smør kommes ved, og der røres godt rundt.
Kartoflerne kommes i en sigte og tilsættes.
Simrer så længe som muligt på panden under jævnlig omrøring/rystning.
Pas på at det ikke branker.
Nemt og velsmagende; men med kalorier til overflod.
Små, runde kartofler, vand, 50 g smør pr. kg. kartofler, 40 g sukker pr. kg. kartofler
Kartoflerne koges netop møre, pilles og stilles på køl.
Dette kan med fordel gøres dagen før servering.
De kolde kartofler kommes i koldt vand eller overhældes med koldt vand.
Sukkeret opvarmes på en pande til det er smeltet og fint lysebrunt.
Smør kommes ved, og der røres godt rundt.
Kartoflerne kommes i en sigte og tilsættes.
Simrer så længe som muligt på panden under jævnlig omrøring/rystning.
Pas på at det ikke branker.
Flæskesteg med sprød svær
Jeg fulgte med i serien "masterchef" på TV3 og undrede mig over, at den senere vinder ikke kan stege en flæskesteg med sprød svær uden at skære sværen fra og stege den separat. Derfor denne opskrift, selvom jeg egentlig bare troede at det at stege en flæskesteg er noget, man bare gør, da jeg som en årgang 1952 ikke erindrer at have stegt en flæskesteg uden at sværen blev sprød.
Ingredienserne er såre enkle: En flæskesteg, vand, salt - evt. krydderier, f.eks. laurbærblade eller kryddernelliker, som stikkes ned i ridserne i sværen.
Det vigtigste for at sværen bliver sprød er simpelthen at fedtet kan løbe fra og at sværen ikke er tørret ud.
Man sikrer at fedtet kan løbe fra ved at ridse den omhyggeligt. Flæskesteg er ofte forridset, hvis man køber den i supermarkedet. Det synes jeg egentlig er lidt uheldigt, da det næsten kræver mere tid at rette op på disse ridser end at ridse den selv. Jo tættere mellem ridserne, desto bedre. Jeg beregner ca. 3 snit per cm. Ridserne skal gå hele vejen på tværs af stegen, og man skal være meget omhyggelig med snittet helt ude i siden, så fedtet virkelig kan løbe fra. Ridserne skal gå gennem hele fedtlaget ned til den hinde, der ligger lige over kødet; men aldrig ned i kødet, da det så bliver tørt. Slut af med 2 snit på langs af stegen.
Er stegen købt frisk hos slagteren, er vandindholdet ikke noget problem; men hvis stegen har ligget lang tid i fryseren, kan sværen være tørret lidt ud. I så fald er det sikrest lige at lægge stegen med sværen nedad i usaltet vand og stege den 15-20 minutter sådan først, så sværen bliver kogt lidt i vandet.
Efter at stegen er ridset omhyggeligt, og evt. forkogt, gnides den omhyggeligt med salt.
Stegen lægges på en rist med sværen opad over bradepanden med godt med vand i bunden. Start altid med at stege i en 200 grader forvarmet ovn. Temperauren nedsættes straks til stegetemperatur. Opskrifter nævner ofte at stegen skal steges ved meget høj varme (f.eks. 250 grader) først indtil sværen er sprød. Det synes jeg, er en rigtig dårlig ide, da man så risikerer at sværen når at blive enten blød eller branket, før stegen er helt færdigstegt. Jeg steger normalt ved en temperatur på 160 grader. Hvis sværen så ikke er boblet op og blevet sprød, når stegen er ved at være nok, giver jeg den få minutters grill til sidst efter at have hældt vædsken i bradepanden fra. Den gemmes til sovsen i en skål eller kasserolle.
Jeg beregner ca. 1½ time i alt til en steg på 1½ - 2 kg. Dertil mindst 15 minutter til at "samle sig" efter, stegen er taget ud af ovnen.
Husk at dryppe stegen med lidt af vædsken nogle gange undervejs og kom. evt. mere vand i bradepanden, hvis den er ved at tørre ud.
Stegeskyen afkøles lidt i en skål eller kasserolle. Fedt skummes fra, hvorefter skyen jævnes og smages til med salt og sort peber. Et par dråber madkulør kan tilsættes for at få den rigtige, brune farve.
Tilbehør til flæskesteg afhænger selvsagt af årstiden.
Jeg foretrækker næsten sommeren med masser af nye, spæde dampede grønsager, nye persillekartofler, rysteribs og evt. en rigtig "mormorsalat".
Om vinteren - og specielt til jul, serveres sædvanligvis rødkål, brune kartofler, surt (f.eks. syltede rødbeder), æblebåde med ribsgele, tyttebærsyltetøj. Også orangebåde er fint tilbehør til en festlig anretning.
Også rå kålsalater er rigtig godt tilbehør om vinteren, f.eks. fintsnittet rødkål med rosiner, appelsinsnitter og evt. æblebåde (gnedet med sitronsaft for at holde farven), og nødder med lidt god olie og eddike eller citronsaft dryppet på.
Ingredienserne er såre enkle: En flæskesteg, vand, salt - evt. krydderier, f.eks. laurbærblade eller kryddernelliker, som stikkes ned i ridserne i sværen.
Det vigtigste for at sværen bliver sprød er simpelthen at fedtet kan løbe fra og at sværen ikke er tørret ud.
Man sikrer at fedtet kan løbe fra ved at ridse den omhyggeligt. Flæskesteg er ofte forridset, hvis man køber den i supermarkedet. Det synes jeg egentlig er lidt uheldigt, da det næsten kræver mere tid at rette op på disse ridser end at ridse den selv. Jo tættere mellem ridserne, desto bedre. Jeg beregner ca. 3 snit per cm. Ridserne skal gå hele vejen på tværs af stegen, og man skal være meget omhyggelig med snittet helt ude i siden, så fedtet virkelig kan løbe fra. Ridserne skal gå gennem hele fedtlaget ned til den hinde, der ligger lige over kødet; men aldrig ned i kødet, da det så bliver tørt. Slut af med 2 snit på langs af stegen.
Er stegen købt frisk hos slagteren, er vandindholdet ikke noget problem; men hvis stegen har ligget lang tid i fryseren, kan sværen være tørret lidt ud. I så fald er det sikrest lige at lægge stegen med sværen nedad i usaltet vand og stege den 15-20 minutter sådan først, så sværen bliver kogt lidt i vandet.
Efter at stegen er ridset omhyggeligt, og evt. forkogt, gnides den omhyggeligt med salt.
Stegen lægges på en rist med sværen opad over bradepanden med godt med vand i bunden. Start altid med at stege i en 200 grader forvarmet ovn. Temperauren nedsættes straks til stegetemperatur. Opskrifter nævner ofte at stegen skal steges ved meget høj varme (f.eks. 250 grader) først indtil sværen er sprød. Det synes jeg, er en rigtig dårlig ide, da man så risikerer at sværen når at blive enten blød eller branket, før stegen er helt færdigstegt. Jeg steger normalt ved en temperatur på 160 grader. Hvis sværen så ikke er boblet op og blevet sprød, når stegen er ved at være nok, giver jeg den få minutters grill til sidst efter at have hældt vædsken i bradepanden fra. Den gemmes til sovsen i en skål eller kasserolle.
Jeg beregner ca. 1½ time i alt til en steg på 1½ - 2 kg. Dertil mindst 15 minutter til at "samle sig" efter, stegen er taget ud af ovnen.
Husk at dryppe stegen med lidt af vædsken nogle gange undervejs og kom. evt. mere vand i bradepanden, hvis den er ved at tørre ud.
Stegeskyen afkøles lidt i en skål eller kasserolle. Fedt skummes fra, hvorefter skyen jævnes og smages til med salt og sort peber. Et par dråber madkulør kan tilsættes for at få den rigtige, brune farve.
Tilbehør til flæskesteg afhænger selvsagt af årstiden.
Jeg foretrækker næsten sommeren med masser af nye, spæde dampede grønsager, nye persillekartofler, rysteribs og evt. en rigtig "mormorsalat".
Om vinteren - og specielt til jul, serveres sædvanligvis rødkål, brune kartofler, surt (f.eks. syltede rødbeder), æblebåde med ribsgele, tyttebærsyltetøj. Også orangebåde er fint tilbehør til en festlig anretning.
Også rå kålsalater er rigtig godt tilbehør om vinteren, f.eks. fintsnittet rødkål med rosiner, appelsinsnitter og evt. æblebåde (gnedet med sitronsaft for at holde farven), og nødder med lidt god olie og eddike eller citronsaft dryppet på.
Sirupslagkage
250 g mel, 125 g smør, 100 g sukker, 125 g sirup, 2 dl kærnemælk, 2 æg, 1 tsk stødt ingefær, ½ tsk stødte nelliker, ½ tsk natron, 1 tsk bagepulver
Rasp samt lidt smeltet smør til formene
Citronsmørcreme: 125 g smør, 125 g sigtet flormelis, reven skal af ½ citron, knapt 2 spsk citronsaft
Abrikosmos (købes færdigt - må ikke forveksles med abrikosgrød, som er alt for tynd)
Glasur: 100 g sigtet flormelis, ½ tsk. stødt ingefær, godt 1 spsk kogende vand
Pynt: Syltet ingefær (ikke ingefær til sushi eller anden syrlig udgave!), kandiserede violer
Denne opskrift kræver 3 lagkageforme - i nødsfald en springform.
Smør, sukker og sirup smeltes sammen i en gryde, og afkøl det lidt. Pas på: smørret skal ikke brune.
Rør de hele æg i den lunkne masse.
Bland krydderier, natron og bagepulver i melet.
Rør kærnemælk og melbalnding skiftevis i dejen.
Ovnen tændes på 180 grader.
Lagkageformene (eller springformen) pensles med smeltet smør og rassp sigtes i.
Hæld overskydende rasp af.
Fordel dejen i de 3 lagkageforme eller i springformen.
Hvis der benyttes lagkageforme, bages de ca. 20 minutter i en 180 grader varm ovn.
Hvis der bages i springform, mærkes efter med en pind eller lignende hvornår kagen er gennembagt.
Vendes ud på sukkerdrysset bagepapir til afkøling.
Citroncremen laves ved at røre smørret grundigt med sigtet flormelis, så det bliver let - næsten skummende.
(En food-processor er rigtig god til det) Den revne citronskal røres i, og der smages til med citronsaft.
Hvis der er anvendt springform, flækkes den i 3 bunde.
På 2 af bundene lægges et tyndt lag abrikosmos, og derover citronsmørcremen.
Kagen lægges sammen - de 2 bunde med abrikos og citroncreme nederst.
Forbered pynten ved at skære den syltede ingefær i 8 tynde skiver. De skal helst være pænt runde og lige store. Del hver af dem næsten på tværs til 2 "halvmåner".
Fordel stødt ingefær i det sigtede flormelis til glasuren, og rør den blank med det kogende vand.
Drys evt. sukker af den øverste bun, og fordel glasuren jævnt over den.
Læg ingefærskiverne på jævnt fordelt rundt langs kanten, så den lukkede del vender ud mod kanten og de "gaber op" indad mod kagen. Læg lidt kandiserede violer på ved åbningen, så det ligner et par blade med en lille blomst imellem.
Lad kagen hvile - gerne til næste dag.
Rasp samt lidt smeltet smør til formene
Citronsmørcreme: 125 g smør, 125 g sigtet flormelis, reven skal af ½ citron, knapt 2 spsk citronsaft
Abrikosmos (købes færdigt - må ikke forveksles med abrikosgrød, som er alt for tynd)
Glasur: 100 g sigtet flormelis, ½ tsk. stødt ingefær, godt 1 spsk kogende vand
Pynt: Syltet ingefær (ikke ingefær til sushi eller anden syrlig udgave!), kandiserede violer
Denne opskrift kræver 3 lagkageforme - i nødsfald en springform.
Smør, sukker og sirup smeltes sammen i en gryde, og afkøl det lidt. Pas på: smørret skal ikke brune.
Rør de hele æg i den lunkne masse.
Bland krydderier, natron og bagepulver i melet.
Rør kærnemælk og melbalnding skiftevis i dejen.
Ovnen tændes på 180 grader.
Lagkageformene (eller springformen) pensles med smeltet smør og rassp sigtes i.
Hæld overskydende rasp af.
Fordel dejen i de 3 lagkageforme eller i springformen.
Hvis der benyttes lagkageforme, bages de ca. 20 minutter i en 180 grader varm ovn.
Hvis der bages i springform, mærkes efter med en pind eller lignende hvornår kagen er gennembagt.
Vendes ud på sukkerdrysset bagepapir til afkøling.
Citroncremen laves ved at røre smørret grundigt med sigtet flormelis, så det bliver let - næsten skummende.
(En food-processor er rigtig god til det) Den revne citronskal røres i, og der smages til med citronsaft.
Hvis der er anvendt springform, flækkes den i 3 bunde.
På 2 af bundene lægges et tyndt lag abrikosmos, og derover citronsmørcremen.
Kagen lægges sammen - de 2 bunde med abrikos og citroncreme nederst.
Forbered pynten ved at skære den syltede ingefær i 8 tynde skiver. De skal helst være pænt runde og lige store. Del hver af dem næsten på tværs til 2 "halvmåner".
Fordel stødt ingefær i det sigtede flormelis til glasuren, og rør den blank med det kogende vand.
Drys evt. sukker af den øverste bun, og fordel glasuren jævnt over den.
Læg ingefærskiverne på jævnt fordelt rundt langs kanten, så den lukkede del vender ud mod kanten og de "gaber op" indad mod kagen. Læg lidt kandiserede violer på ved åbningen, så det ligner et par blade med en lille blomst imellem.
Lad kagen hvile - gerne til næste dag.
Æbleskiver med gær
250 g mel, ½ tsk salt, 2 tsk sukker, 4 dl mælk, 4 æg, 25 g gær
Olie (Neutral - ikke olivenolie) eller palmin til stegning
Mælken lunes, og gær, salt og sukker røres ud heri.
Mælken lunes, og gær, salt og sukker røres ud heri.
Æg tilsættes, og tilsidst røres melet i.
Dejen skal hvile mindst en time, før den anvendes.
Æbleskivepanden varmes op, og lidt olie kommes i hvert hul.
Det er nemmest at fordele dejen i hullerne ved at komme den i en kande, så dejen kan hældes i hullerne.
Hvert hul i æbleskivepanden fyldes ca. trefjerdedele med dej.
Vendes med f.eks. en lille gaffel, tyndt træspid eller lignende, når æbleskiverne er ved at være brune på undersiden og hæver godt i kanten. Pas på at æbleskivepanden ikke bliver for varm: Så bliver æbleskiverne brankede på ydersiden uden at være gennembagte. Æbleskiverne drejes jævnlidt under bagningen.
Lægges på fedtsugende papir og drysses med flormelis ved anretningen.
Traditionelt tilbehør er forskellige slags syltetøj, æblemos, sukker.
Æbleskiver med kærnemælk
Har man en æbleskivepande, er det nemt at lave æbleskiver. De kan laves med kærnemælk og natron eller med gær. Det er en smagssag hvilken, man foretrækker. Denne opskrift med kærnemælk og natron er den hurtigste.
250 g mel, ½ tsk salt, 1 stor tsk natron, 2 tsk sukker, 4 dl kærnemælk, 4 æg
Olie (Neutral - ikke olivenolie) eller palmin til stegning
Mel, salt, sukker og natron blandes sammen.
Mælk og æggeblommer piskes sammen og røres i melblandingen,
Æggehviderne piskes og vendes forsigtigt i.
Dejen skal helst hvile en halv time, før den anvendes.
Æbleskivepanden varmes op, og lidt olie kommes i hvert hul.
Det er nemmest at fordele dejen i hullerne ved at komme den i en kande, så dejen kan hældes i hullerne.
Hvert hul i æbleskivepanden fyldes ca. trefjerdedele med dej.
Vendes med f.eks. en lille gaffel, tyndt træspid eller lignende, når æbleskiverne er ved at være brune på undersiden og hæver godt i kanten. Pas på at æbleskivepanden ikke bliver for varm: Så bliver æbleskiverne brankede på ydersiden uden at være gennembagte. Æbleskiverne drejes jævnlidt under bagningen.
Lægges på fedtsugende papir og drysses med flormelis ved anretningen.
Traditionelt tilbehør er forskellige slags syltetøj, æblemos, sukker.
250 g mel, ½ tsk salt, 1 stor tsk natron, 2 tsk sukker, 4 dl kærnemælk, 4 æg
Olie (Neutral - ikke olivenolie) eller palmin til stegning
Mel, salt, sukker og natron blandes sammen.
Mælk og æggeblommer piskes sammen og røres i melblandingen,
Æggehviderne piskes og vendes forsigtigt i.
Dejen skal helst hvile en halv time, før den anvendes.
Æbleskivepanden varmes op, og lidt olie kommes i hvert hul.
Det er nemmest at fordele dejen i hullerne ved at komme den i en kande, så dejen kan hældes i hullerne.
Hvert hul i æbleskivepanden fyldes ca. trefjerdedele med dej.
Vendes med f.eks. en lille gaffel, tyndt træspid eller lignende, når æbleskiverne er ved at være brune på undersiden og hæver godt i kanten. Pas på at æbleskivepanden ikke bliver for varm: Så bliver æbleskiverne brankede på ydersiden uden at være gennembagte. Æbleskiverne drejes jævnlidt under bagningen.
Lægges på fedtsugende papir og drysses med flormelis ved anretningen.
Traditionelt tilbehør er forskellige slags syltetøj, æblemos, sukker.
Lyse pebernødder
Krydderierne blandes i melet, som sigtes ud på bordet. Smør smuldres i. Lav et hul i midte, og kom æg, fløde og farin deri. Alt æltes sammen. Pakkes i plastfolie og hviler lidt i køleskabet.
Rulles i fingertykke pølser, som skæres i stykker på ca. ½ cm tykkelse.
Bages ved 170 grader i ca. 10 minutter.
Relaterede opskrifter:
Mørke pebernødder
Sønderjydske pebernødder
Sneboller
På en kold vinterdag er det godt med lidt lunt. De fleste kender æbleskiver - ofte bare købt i supermarkedet til at varme i ovnen; men intet overgår det hjemmegjorte. Mor havde et stort udvalg som kræblinger, æbleskiver, resteretter som f.eks. klatkager. Men en ting, hun aldrig lavede, er sneboller. Dem laver jeg til gengæld jævnligt. Det er nok også både den hurtigste og den nemmeste form og kræver ikke specielt udstyr som æbleskivepande, vaffeljern eller lignende - kun en gryde. Og armkræfter eller en god håndmixer.
2 dl vand, 100 g smør, 100 g mel, 4 æg
Flormelis til at sigte over.
Mel sigtes, så der ikke er klumper i.
Vand og smør bringes i kog og tages fra varmen.
Alt melet kommes i på een gang. Der røres grundigt til der er en jævn dej.
Æg røres i et ad gangen.
En neutral olie eller palmin varmes op i en gryde.
Dejen kommes i med en barneske eller frokostske. Forsøg at lave pæne, runde boller.
De hæver meget til at begynde med.
Koges, til de er fint lysebrune og kan holde formen, når de tages op.
Pas på at olien ikke er for varm, så bollerne revner efter at have dannet skorpe.
Bollerne lægges på fedtsugende papir.
Flormelis sigtes over før servering.
Sneboller serveres lune. Der kan serveres syltetøj til.
2 dl vand, 100 g smør, 100 g mel, 4 æg
Flormelis til at sigte over.
Mel sigtes, så der ikke er klumper i.
Vand og smør bringes i kog og tages fra varmen.
Alt melet kommes i på een gang. Der røres grundigt til der er en jævn dej.
Æg røres i et ad gangen.
En neutral olie eller palmin varmes op i en gryde.
Dejen kommes i med en barneske eller frokostske. Forsøg at lave pæne, runde boller.
De hæver meget til at begynde med.
Koges, til de er fint lysebrune og kan holde formen, når de tages op.
Pas på at olien ikke er for varm, så bollerne revner efter at have dannet skorpe.
Bollerne lægges på fedtsugende papir.
Flormelis sigtes over før servering.
Sneboller serveres lune. Der kan serveres syltetøj til.
Jødekager
Mon ikke jødekager er de fleste børns favoritter? Ikke blot smagsmæssigt; men de er også ideelle til de små at hjælpe med ved småkagebagningen. Og så findes der jo en bunke udstiksfigurer, som f.eks. julemand, juletræ, stjerne mv. til at gøre dem endnu mere spændende for de små,
Jødekager kan laves med mandler eller med kanelsukker - eller begge dele. Børnene foretrækker normalt kanelsukkeret - evt. med mandelsplinter til at lave øjne mv. på figurerne.
625 g mel, 375 g smør, 250 g sukker, 1 knsp. hjortetaksalt, 2 æg.
Æggehvide og kanelsukker, evt. mandler til pynt.
Dejen laves som en mørdej (se grundopskrifter) og afkøles.
Rulles tyndt ud og udstikkes med et glas eller en udstikker.
Figurerne lægges på en smurt plade, pensles med æg og drysses med kanelsukker.
Bages ved 190 grader til de er lysebrune.
Tages straks af pladen og afkøles.
Jødekager kan laves med mandler eller med kanelsukker - eller begge dele. Børnene foretrækker normalt kanelsukkeret - evt. med mandelsplinter til at lave øjne mv. på figurerne.
625 g mel, 375 g smør, 250 g sukker, 1 knsp. hjortetaksalt, 2 æg.
Æggehvide og kanelsukker, evt. mandler til pynt.
Dejen laves som en mørdej (se grundopskrifter) og afkøles.
Rulles tyndt ud og udstikkes med et glas eller en udstikker.
Figurerne lægges på en smurt plade, pensles med æg og drysses med kanelsukker.
Bages ved 190 grader til de er lysebrune.
Tages straks af pladen og afkøles.
Kartoffel-sirupskage
Dette er en af de opskrifter i min mors gamle kogebog, som stammer fra tiden omkring 2, verdenskrig, hvor der var rationeringsmærker til smør.
Normalt kommer jeg også nelliker og ingefær i en sirupskage. Det vil nok også være en god ide her; men der var jo mangel på meget i krigens tid - og ikke mindst på importerede varer som krydderier. (I så fald foreslår jeg 2 tsk ingefær og 2 tsk nelliker)
Jeg foreslår at bage den i en smurt form ved ret lav varme, f.eks. 150 grader i godt en time ligesom en almindelig sirupskage.
250 g sirup, 250 g mørk farin, 500 g mel, 2½ del vand eller mælk, 150 g kogte, mosede kartofler, 1 tsk natron, 1 tsk kanel
Desværre havde min mor ikke skrevet fremgangsmåde til denne opskrift; men jeg vil foreslå følgende:
Smelt sirup og farin sammen i en gryde.
Rør sammen med vædske og de mosede kartofler.
Bland natron og krydderier i melet.
Sigt melet over massen, og ælt det hele sammen.
Skulle nogen forsøge sig med denne opskrift før jeg selv prøver den af, vil jeg gerne bede om jeres kommentarer og erfaringer med den.
Normalt kommer jeg også nelliker og ingefær i en sirupskage. Det vil nok også være en god ide her; men der var jo mangel på meget i krigens tid - og ikke mindst på importerede varer som krydderier. (I så fald foreslår jeg 2 tsk ingefær og 2 tsk nelliker)
Jeg foreslår at bage den i en smurt form ved ret lav varme, f.eks. 150 grader i godt en time ligesom en almindelig sirupskage.
250 g sirup, 250 g mørk farin, 500 g mel, 2½ del vand eller mælk, 150 g kogte, mosede kartofler, 1 tsk natron, 1 tsk kanel
Desværre havde min mor ikke skrevet fremgangsmåde til denne opskrift; men jeg vil foreslå følgende:
Smelt sirup og farin sammen i en gryde.
Rør sammen med vædske og de mosede kartofler.
Bland natron og krydderier i melet.
Sigt melet over massen, og ælt det hele sammen.
Skulle nogen forsøge sig med denne opskrift før jeg selv prøver den af, vil jeg gerne bede om jeres kommentarer og erfaringer med den.
Nøddedrømme
Nemmere kan det næsten ikke være; men de smage skønt!
350 g mel, 350 g smør, 90 g flormelis, hasselnøddekærner
Mel, smør og sigtet flormelis æltes sammen.
Trilles i små kugler, som trykkes let flade.
En halv nød placeres på midten.
Bages svagt lysebrune ved ca. 150 grader.
350 g mel, 350 g smør, 90 g flormelis, hasselnøddekærner
Mel, smør og sigtet flormelis æltes sammen.
Trilles i små kugler, som trykkes let flade.
En halv nød placeres på midten.
Bages svagt lysebrune ved ca. 150 grader.
Abonner på:
Opslag (Atom)