Hvert år op til jul har jeg nogle flasker med et underligt udseende indhold stående i køkkenet. Det er årets julesnaps, der forberedes.
Det er såre enkelt: Jeg køber billig vodka (For tiden ca. 70 kr per flaske), hælder den over i flasker med bred hals, så der kan hældes diverse krydderier i. Når snapsen har fået en passende smag, sier jeg den og hælder den over på de oprindelige flasker, som jeg i mellemtiden har fjernet etiketten fra og forsynet med min egen dekoration.
Men der er selvfølgelig nogle ting, man skal være opmærksom på:
Alkoholprocenten må aldrig overstige 40%. Det skyldes simpelthen at alkohol kun kan bruges til at udtrække aroma i en vandig opløsning, og grænsen for denne evne ligger lige i underkanten af 40%.
Man skal også overveje hvad snapsen skal bruges til i valg af krydderier. Og naturligvis undgå ting, der er giftige, som f.eks. bittermandler.
Min snaps skal benyttes til ris a'la manden, så jeg benytter mig af syltede orangeskaller, hele nelliker, stjerneanis, safran, kanelstænger mandler med hinden på, tørrede bær og lignende i variende mængder alt efter mit humør. Sommetider tilsætter jeg også lidt glucosesirup, som giver en lidt federe, likøragtig konsistens.
Glædelig jul!
Viser opslag med etiketten Drikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drikke. Vis alle opslag
Krambambuli
Varme, krydrede drikke er skønne om vinteren. Glögg har gennem nogle årtier været dominerende; men skal det være festligt, kan jeg anbefale en rigtig gammeldaws, flammende Krambambuli. Det er en krydret rødvins-tepunch, hvorover man anbringer en rigtig sukkertop, som overhældes med cognac, som antændes, så sukkeret smelter ned i punchen. Er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal flamberingen selvsagt foregå ved bordet. Det festlige syn er jo også en del af oplevelsen!
Bemærk at der skal anvendes en metaltang (sukkertang, omhyggeligt rengjort grilltang eller lignende), som kan nå tværs over gryden.
Te af 1½ l vand og 3 spsk te (f.eks. earl grey eller anden lidt mørk te), 1 flaske rødvin, 1 usprøjtet citron, ½ tsk kanel, 1 sukkertop (250 g), 2½ dl cognac
Riv skallen på citronen fint. Pres saften af.
Giv rødvin, citronsaft og citronskal et opkog.
Lav teen ved at hælde kogende vand på tebladene i en stor skål eller lignende.
Hvis trækketid er angivet på pakken, benyttes denne - ellers vil 5 minutter normalt være passende.
Si teen op i gryden med rødvinen.
Placer gryden der, hvor flamberingen skal finde sted.
Læg en metaltang tværs over gryden.
Placer sukkertoppen på tangen.
Overhæld sukkertoppen med cognacen.
Antænd!
Serveres brandvarm i varmetålende glas, f.eks. glas til Irish Coffee, Glögg eller lignende.

Abonner på:
Opslag (Atom)