Viser opslag med etiketten Skorzonerrodssuppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skorzonerrodssuppe. Vis alle opslag

Skorzonerrodssuppe

Lieret skorzonerrodssuppe med kødboller.
En rest af suppen fra kogning af f.eks. et stykke kogeflæsk, høne eller lignende kan hurtigt blive en dejlig suppe. Asparges, blomkål eller champignons egner sig også fint her. Færdigkøbt bouillon kan selvfølgelig også anvendes. Det vil sikkert interessere diabetikere at vide, at skorzonerrødder i lighed med jordskokker indeholder inulin,


1 l suppe, ½ kg kødboller, 1 bundt jordskokker, 1 tsk majsstivelse, 2 æggeblommer (= 1 bæger pasteuriserede æggebommer), lidt salt.

Skorzonerrødder vaskes rene for jord og skrælles. Lægges straks i koldt vand med lidt citronsaft eller eddike.
Skæres i mundrette stykker.
Koges ca. 15 minutter i letsaltet vand tilsat et par spsk eddike.
Imens varmes suppen  op til kogepunktet.
Majsstivelsen røres ud i lidt koldt vand og tilsætttes for at give suppen lidt konsistens.
Skru ned for varmen.
Æggeblommerne røres med lidt salt. Lidt af suppen tilsættes under konstant omrøring.
Tilsæt lidt mere af den varme suppe under omrøring.
Kom æggeblandingen i suppen, så æggene lierer den.

Tag skorzonerrødderne op med en hulske, og skyl dem kortvarigt i koldt vand.
Kom skorzonerrødder og kødboller i suppen, og lad varme igennem uden at koge.

Server.
Byd gerne godt brød til.



Kogeflæsk med vintergrønsager og sursød sovs



Kogt flæsk med porrer, gulerødder , skorzonerrødder og sur-sød sovs
Kogestykket er billig mad med saft og kraft - og ofte på tilbud.
Der er et utal af anvendelsesmuligheder; men allerførst skal flæsket koges. 


1 kogestykke, vand, salt, 1 laurbærblad, 1 tsk hele sorte peberkorn, 1 lille løg, 1 suppevisk.

Sovs: Suppe fra kogning af flæsket, grønsagskogevand, 1 spsk hvedemel pr. dl. vædske, ca. 1 spsk. eddike pr dl vædske, ca. 1 tsk sukker pr. del vædske, evt. ekstra salt og kværnet peber. Lidt mælk ellervand.

Grønsager: Efter udvalg i køleskabet eller hos grønthandleren. Særligt velegnede er porrer, de fleste kålsorter, skorzonerrødder, persillerødder, pastinak og selleri.

Desuden serveres syltede rødbeder og en god sennep til. Traditionelt også øl og en dram til de voksne; men postevand fungerer også godt.

Kødet vaskes af i koldt vand og kommes i en gryde med så meget koldt vamd, at det dækker.
Urter og krydderier (ikke salt) tilsættes.
Kødet bringes i kog, og suppen skummes.
Dæmp for varmen - det skal kun lige simre, og tilsæt et par tsk. salt.

Lad koge mindst en time - gerne 2.

Kartofler og grønsager renses og koges eller dampes.

Kom lidt af suppen samt gerne grønsagskogevand i en kasserolle.
Ryst en meljævning af koldt vand eller mælk og melet.
Jævn sovsen og smag den til med sukker, eddike og salt samt evt. ekstra peber.
Lad sovsen koge godt igennem
Smag den til igen fr servering.