Viser opslag med etiketten Avocado. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Avocado. Vis alle opslag

Avocadosuppe

Avocadosuppe
Avocadosuppe er en rigtig klassiker fra 1970'erne. Dengang var meget nyt, for flytrafikken havde taget far og nye produkter blev tilgængelige i butikkerne. Vin var også blevet mere udbredt, og der blev eksperimenteret. Avocadosuppen er et typisk eksempel. Det er en hurtig og nem forret, som kan serveres varm med lidt ristet brød til ( og gerne samme hvidvin, som er kommet i suppen.) Den smager ligeså godt kold som varm  og er derfor en dejlig frokostret på en varm sommerdag. 


3 faste, modne avocadoer, 4 dl (hønse) bouillon (gerne fra terning), 2½ dl fløde, et par glas tør hvidvin, 1 stor kop god youghurt, ca. 2 tsk citronsaft, salt, hvid peber.

Bring bouillonen i kog i en gryde.
Imens deles avocadoerne og skrællen fjernes. Skær nogle pæne, tynde skiver til pynt.
Skær resten i små tern.
Kom avocadoerne og citronsaften i gryden og lad koge med et par minutter.
Tilsæt fløde, youghurt og noget af hvidvinen.
Blend det.
Smag til med salt, hvidvin og hvid peber.

Bemærk: Den færdige suppe skal  smages omhyggeligt til. 

Avocadofromage

Avocadofromage - her pyntet med lidt hakkede pistacienødder
Med sin grønne farve er avocadofromage smuk og anderledes - måske en ide til fastelavn eller halloween?


Avocadofromage udmærker sig ved, at den kan tilberedes med skummetmælk, ligesom sukkeret kan erstattes med sødemiddel, hvilket gør den velegnet til forskellige former for diæter.


En nem, billig og hurtig dessert, der laves i forvejen. Til en festlig lejlighed kan der serveres syltet frugt, karamel, chokolade (gerne i smukke figurer), vafler, småkager eller lignende og måske lidt flødeskum til efter anledning, årstid og smag.


2 modne avocadoer, korn af ½ stang vanilje (eller tilsvarende mængder vaniljesukker eller - essens), 2 dl mælk, ca, 3 spsk sukker eller tilsvarende mængde flydende sødestof, 2 bægre pasteuriserede æggehvider, 6 blade husblas.

Husblas lægges i blød i koldt vand.
Avocadoerne halveres, og kødet tages ud med en spiseske.
Blendes sammen med mælk, vanilje og sukker.
Husblas tages op, og vandet knuges af. Smeltes enten ved få sekunder i microbølgeoven eller ved at tilsætte lidt kogende vand. Lad den køle lidt (men skal stadig være flydende) og rør den forsigtigt i avocadocremen.
Æggehviderne piskes stive.
Lidt af æggehviderne røres forsigtigt i avocadocremen.
Resten af æggehviderne vendes forsigtigt i, f.eks. med en fadskraber.
Kommes i en skål eller portionsforme (serveringsegnede) og køles nogle timer.


Andre dessertopskrifter med avocado:


Avocadocreme 




Avocadocreme

Mens man i Europa normalt benytter avocado som en grønsag,bliver den i Asien oftere benyttet som frugt. Her er en af mine favoritopskrifter, som kan anvendes mange  steder i stedet, hvor man ellers ville benytte råcreme eller lignende. Ikke blot smager det skønt; men det ser også utroligt smukt ud med sin klare, grønne farve. Personligt er jeg særligt begejstret for den sammen med nougat/karamel. En supernem dessert er f.eks. nougatis med avocadocreme og vafler til.


1 moden avocado, 1 tsk vaniljesukker eller kornene af en halv stang vanilje, 2 dl mælk (skummetmælk kan fint bruges), ca. 1 spsk sukker.

Avocadoen deles, stenen fjernes, og kødet tages ud med en ske. Sørg for at få alt det grønne ved skallen med.
Avocadokødet kommes i en blender sammen med mælk, sukker og vanilje og blendes til det er helt jævnt og glat.
Smag til med sukker.

Opbevares i køleskab.


Andre dessertopskrifter med avocado:

Avocadofromage


Avocadorand med rejer

Denne opskrift fandt jeg på et løst ark papir i en af mors opskriftsbøger. Den er ikke skrevet med hendes håndskrift, så jeg vil antage at det er en ret, hun har fået serveret et sted og syntes godt om.


Det var tidligere almindeligt/moderne at lave retter i randform med fyld i midten. Også ganske praktisk! Nutildags vil de fleste sikkert foretrække at lave randen som små portionsanretninger med rejerne pænt "draperet" og en skive citron til.

4½ blade husblas, 2 modne avocadoer, saft af 1 citron, 2½ dl ymer, 200 g kalorielet mayonnaise, 1 lille tsk salt, lidt groftkværnet peber, ½ tsk paprika, 200 kogte, pillede rejer

Husblassen lægges i blød i koldt vand.
Avocadoerne flækkes og kødet tages ud med en ske.
Avocadoerne blendes med citronsaften.
Ymer og mayonnaise røres i, og der smages til med krydderierne.
Husblassen smeltes og røres i.
Hældes i en randform, og afkøles i køleskab mindst 2 timer før servering.
Ved anretning vendes randen ud på et fad, og rejerne fyldes .

Brød serveres til.