Husblas

Generelt om brug af husblas:


Husblas skal lægges i blød i koldt vand.
Når det er blødt, tages det op af vandet og skal nu smeltes, hvilket kan ske på flere måder, f.eks.
- husblassen knuges fri for vand og tilsættes en anelse kogende  vand.
- husblassen smeltes over vandbad med det vand, der hænger ved.
- husblassen smeltes ved få sekunder ved lav effekt i microbølgeovn med det vand der hænger ved.
- husblassen knuges fri for vand og kommes i direkte i det varme emne, f.eks. hvis en lage koges sammen til en ret.
Smeltemetode vil næsten altid fremgå af den enkelte opskrift.

Husblas er i virkeligheden ikke sart. Det tåler kogning; men må aldrig tørre ud under tilberedningen.

Benærk i øvrigt at næsten al husblas i handelen i Danmark er fremstillet på afkog fra svin. Skal man servere nad med husblas for jøder eller muslimer, bør man derfor spørge efter husblas fremstillet på fisk eller ko i indvandrerbutikker.

Hvordan undgår man trævler i husblas?
Når husblas af og til danner trævler, skyldes det oftest, at den kommes i en ret, hvor temperaturforskellen er for stor, så husblassen straks størkner, når den kommes i.Kunsten er derfor at undgå for store temperaturforskelle, så man f.eks. ikke kommer husblas i iskolde emner - og i at være omhyggelig med at røre den i emnet.

Hvordan undgår man at husblas klumper?
Klumper opstår, når man har kommet husblas i et emne og afventer for længe under nedkøling før man vender flødeskum og/eller stiftpiske æggehvider i.

Hvordan undgår man bundfald i mad med husblas?
Bundfald er et kendt problem, som forebygges ved at vende forsigtigt rundt i fromagen, når den er ved at størkne.


Relaterede opskrifter:





Avocadofromage

Skaldyrsrand  

                                 Orangegele 

                            Avocadorand med rejer




Æblefromage


Ingen kommentarer:

Send en kommentar