Norske blinier

De fleste kender sikkert russiske blinier; men mens vi nok mest kender dem mad kaviar, creme fraiche og evt. hakket rødløg, er det nok de færreste som ved, at russerne faktisk også bruger at servere dem med syltetøj a'la pandekager eller klatkager. Endnu mindre kendt er det nok, at Norge har sin helt egen version, som de dog kalder "småt men gott". De serveres traditionelt med røget laks og rømme (en norsk spcialitet, som bedst kan erstattes af en fuldfed creme fraiche).

Jeg har forsøgt mig med en lidt anderledes version, nemlig at hakke røget laks fint og blande den i creme fraichen sammen med lidt finthakket dild.. Dermed kan man lave en elegant forret til en overkommelig pris, da der kan benyttes lakserester, som fås i de fleste supermarkeder til en langt lavere pris end de dyrere lakseskiver eller halve laksesider.

Den norske opskrift er uden melprodukter og derfor velegnet ved gluten-intolerence. Personligt synes jeg ikke, de står tilbage for de russiske hverken hvad smag eller konsistens angår. De kan også fint laves lidt større som klatkager eller tykke pandekager og serveres med sukker og syltetøj. De smager bedst lune; men de kan opbevares i køleskab og varmes op i microbølgeovn.

Blinier med laksefyld - til inspiration.

Blinier: 300 g kolde, kogte kartofler, 5 æg, 2½ spsk. fløde, lidt salt, evt. en anelse peber.
Lidt smør til stegning.

Alt kommes i en blender og blendes omhyggeligt. Brug gerne en skål med hældetud. Så er det nemt at hælde på panden.

En pande varmes op og en lille klat smør kommes på. Den skal bruse op og blive gylden, men ikke branket.

Dejen hældes på i små klatter. Til mini-blinier, som vist på billedet, skal der kun en stor tsk. per blini.

Lad blinierne stege til man kan se dejen begynde at størkne på oversiden og vend dem. Steg færdig på den anden side.

Læg blinierne på et fad og fortsæt til al dejen er brugt op.

På billedet herover har jeg hakket en pakke røgede lakserester og kommet i en 38% creme fraiche med lidt salt, hvid peber og fintklippet dild. Det har jeg så toppet op på blierne og pyntet med lidt limfjordskaviar, tomatbåde, mini citronbåde og en dildkvist.

Tips:
Kartofler kogt med skrællen på er hurtige at pille, hvis de straks kommes i meget koldt vand. Det løsner nemlig skrællen fra selve kartoflen.
Har man ikke en blender, kan kartoflerne passeres gennem en sigte og alt i stedet piskes meget grundigt sammen.
Prøv evt. at stege en enkelt først for at få en fornemmelse af såvel mængde som stegetid og varme.
Ønskes tynde pandekager, kan dejen fortyndes med lidt mælk.
Skal blinierne benyttes til dessert, f.eks. med bær eller syltetøj, kan de tilsættes smagsstof, som f.eks. reven citronskal, vanilje eller hvad der nu passer bedst til.

Æblefromage

Æblefromage - her med lidt flødeskum

Jeg blev inspireret af en portion af den meget gamle opskrift kaldet heksesne. Den smager dejligt; men man kan ikke gemme rester. Så da jeg faktisk havde en hel del tilovers, forsøgte jeg mig med at komme husblas i, og det blev overraskende godt. Nu har jeg så lige eksperimenteret lidt og er kommet frem til nedenstående for at lave en god æblefromage.
Resultatet er en dejlig frisk dessert med for dessserter beskedent kalorieindhold.


4 æbler, saft af ½ citron, ½ stang vanilje (eller vaniljeessens eller - sukker), ca. ½ dl sukker, 1 spsk rom, 1 stor kop vand, 2 bægre pasteuriserede æggehvider, 6 blade husblas.

Æblerne skrælles og befries for kærnehus og skæres i store tern. Kommes i en lille gryde med en kop vand, citronsaft, lidt sukker samt vaniljestang.

Bringes i kog og småsimrer til æblerne er helt møre.

Husblassen lægges i blød i koldt vand.

Når æblerne er helt møre tages vaniljestangen op (hvis der er anvendt vaniljestang), og massen blendes omhyggeligt med en stavblender. (Haves en stavblender ikke, passeres æblerne gennem en sigte).

Æblemosen smages til med sukker og evt. rom.
Er der ikke kogt en vaniljestang med, kommes essens eller vaniljesukker i.

Husblassen tages op af vandet og kommes direkte i den varme masse, så den smelter.

Æblemosen kommes i en (glas)skål til afkøling.

Æggehviderne piskes stive og vendes ad et par omgange forsigtigt i æblemosen, når den er kølet af men endnu ikke stivnet.

Fromagen kan pyntes med lidt flødeskum eller "knas", f.eks. letristede mandelsplitter eller sprøde småkager.

Bemærk, at sukkeret eller noget af det kan erstattes med Stevia sødetabletter.


Relaterede indlæg:


Husblas

Rå æbledessert

Rå æbledessert

En rå æbledessert er nem og lynhutig at lave - og ikke alt for usund for en desser.


Per portion:
1 æble, 4 makroner, ca. 1 spsk sukker, lidt vaniljesukker, flødeskum af ca. ½ dl fløde, et par dråber citronsaft, evt. en klat ribsgele.

Æblet vaskes og rives. Tilsættes et par dråber citronsaft for at holde farvem og smages til med sukker og vanilje.

Makronerne knuses groft.
Halvdelen af det revne æble kommes i et glas. Derpå lægges de knuste makroner og tilsidst den sidste halvdel af æblet. Pisk fløden og kom det ovenpå. Slut af med en klat ribsgele.

Det var alt!

Pastaret med kødsovs med rodfrugter

Pasta med kødsovs med grove grønsager

En pastasovs er alletiders til at få brugt grønsager før de bliver for gamle. Og selvom jeg forsøger at lave små portioner, ender det altid med en kæmpe-portion, så jeg kan fryse nogle portioner ned til dage, hvor madlavningen skal overstås hurtigt. Cykelsportsentusiaster har sikkert hørt om hvordan de professionelle spiser gigantiske mængder pasta under de lange ture. Det kan sikkert forlede nogle til at tro, at pasta er særligt sundt; men sandheden er, at pasta næsten udelukkende består af stivelse, som omsættes i kroppen til energi og at pasta desuden "udmærker" sig ved at give meget lidt mæthedsfølelse per energienhed. Så cykelrytterne spiser det simpelthen for at kunne indtage nok kalorier til at klare strabadserne. Det er ikke ligefrem første valg til en slankekur. Selvom jeg godt kunne trænge til at tabe nogle kilo, laver jeg alligevel pasta engang imellem. For det smager godt, og jeg får ryddet ud i grønsagsskuffen.


300 g hakket oksekød, ca. 1/4 selleri, 1 stor persillerod, 1 porre, 3 store gulerødder, 3 fed hvidløg, 1 lille chili, 1 dåse hakkede, flåede tomater, 1 dåse koncentrret tomatpure, ca. 50 g røget spæk (eller salami), 1 stort løg, ½ l kødfond (evt. bare vand med bouillonterning), lidt olivenolie, salt, peber, oregano (evt. andre middelhavskrydderier)

Evt. reven ost og gremolata (revet citronskal blandet med hakket persille og evt. lidt hvidløg)

Desuden pasta, vand og salt.

Løget pilles og skæres i tern.
Hvidløg pilles, presses med den falde side af kniven, og snittes fint.
Porrer renses og snittes i tynde ringe.
Persillerod, gulerødder og selleri skrælles og rives på den grove side af råkostjernet.
Chilien snittes fint.
Røget spæk eller salami skæres i små tern.

Varm en tykbundet gryde op og kom lidt olivenolie i bunden.
Steg de små spækterninger sprøde i olien.
Tilsæt kødet lidt ad gangen, så det bliver godt brunet.

Tilsæt grønsagerne lidt ad gangen.
Tilsæt tomaterne.
Kom bouillon ved.
Kom krydderurter, salt og peber ved.

Dæmp for varmen og lad det småsnurre en times tid.

Fyld godt med vand i en gryde og tilsæt ca, 1 tsk salt per liter vand.
Bring det i kog.
Kom pastaen i og dæmp for varmen.
lad koge under låg ca. 17 minutter.
Hæld pastaen i et dørslag og kom i serveringsfad.

Husk undervejs at rive ost samt evt. at lave gremolata ved at rive skallen af en usprøjtet citron og blande det sammen med hakket persille.

Stuvet hvidkål

Stuvet hvidkål - her med frikadeller

Stuvede grønsager er altid populære og perfekt tilbehør til såvel kød- som fiskeretter. I den forklædning spiser børnene gladeligt hvidkål, og så er det jo både nemt, hurtigt og billigt.
I øvrigt er en stuvning også en rigtig god måde at udnytte rester af gårsdagens dampede eller kogt grønsager.


½ hvidkålshoved, vand, salt, 75 g smør, 75  g mel, ca. ½ l mælk, peber, evt. et lille pift muskat eller kanel.

Hvidkålshovedet snittes og koges i saltet vand eller dampes i en steamer.
Mens dampet hvidkål helst skal have noget "bid", foretrækker jeg at kålen er kogt lidt mere mør til en stuvning.

Smørret smeltes ved ret svag varme i en gryde.
Melet kommes i, og der røres godt igennem.
Sørg for, at alt melet er opsuget af smørret.
Skru lidt op for varmen og tilsæt lidt af mælken.
Pisk grundigt igennem: Stuvningen jævner fra bunden, og der skal jo ikke være klumper i.
Tilsæt resten af mælken ad et par omgange, og sørg hver gang for at piske grundigt igennem, så sovsen er fint blank og glat. Lidt af kogevandet kan også anvendes i stedet for mælk; men ikke udelukkende kogevand.

Sovsen skal være temmelig tyk - nærmest vælling-agtig. Dæmp varmen.

Smag til med salt, peber og evt. andre krydderier.
Bland den kogte, hakkede hvidkål i, og smag til endnu engang.

Kom gerne et drys persille over ved serveringen.

Serveres  typisk med f.eks. stegt flæsk, frikadeller, koteletter eller medister; men kan også bruges til forskellige former for steg. Se f.eks. serveringsforslag på billedet ovenfor.



Relaterede opskrifter:

Ovnstegte kyllingelår

Frikadeller 

Nøddepaneret kyllingebryst

Koteletter

Stegt sild i eddike

Rugbrød med stegt sild i eddiker, løgringe
og æblemos med friskrevet peberrod

Sild er sunde, billige, velsmagende og anvendelige på utallige måder.
Når jeg laver stegte sild til middag, sørger jeg altid for at stege nogle ekstra til stegte sild i eddike, som er blandt mine absolutte favoritter udi pålæg.


Ferske (optøede frosne) sild, fuldkornsrugmel, salt, sennep

2 store løg i ringe, ½ dl vand, 1½ dl eddike, ca. ½ dl sukker, lidt peber

Normalt er det en god ide at lægge sild sammen, når man steger dem, for at de ikke skal blive tørre; men jeg laver altid nogle, hvor jeg fjerner rygfinnen med en saks (der er nemlig rigtig mange små ben der, som jeg ikke synes, det er lækkert at få med til pålæg), smører lidt sennep på indersiden og vender i rugmel, der er tilsat lidt salt.

Sildene steges først på skindsiden i varmt smør, vendes og steger et lille øjeblik på den anden side.

Lægges i en passende beholder, og løgringe fordeles over.

Eddike, vand, sukker og peber koges op og smages til.
Køler lidt af, og hældes over sildene, mens lagen endnu  er lunken.

Sildene skal helst stå at trække i køleskabet til næste dag.

Sildene tages op af lagen, og drypper lidt af, før de kommes på et stykke smurt rugbrød.
Løgringe fordeles over.

Der kan evt. serveres med lidt æblemos, som er smagt til med friskrevet peberrod.


Relaterede opskrifter:

Æblemos

Heksesne

Heksesne

Jeg havde fået købt lidt for mange æbler hjem. Så er det en god ide at koge nogle tl mos, som jo kan anvendes på utallige måder. Her i en gammel desssert fra min mors kogebog. En superlet sag, som ikke må være for sød.
Desserten skal laves umiddelbart før servering.


3 dl æblemos, 2 bægre æggehvider, saft af en halv citron, 2 spsk sukker, evt. vanilje og lidt rom. Solbær- eller ribsgele til pynt.

Æggehviderne piskes stive. Sukker og citronsaft piskes langsomt ind i.
Vendes i æblemosen lidt ad gangen og smages til med sukker, vanilje og evt. rom.
Serveres i portionsglas med små klatter gele fordelt på.

Der kan serveres sprøde småkager, vafler eller lignende til.


Relaterede opskrifter:

Æblemos

Gulerødder bonne femme

Gulerødder bonne femme

Gulerødder bonne femme er en dejlig nem ret, som jeg tit laver. Den gør sig  fint som frokostret med brød til eller som tilbehør til et utal af retter, især stegeretter. Jeg tager det ikke så tungt med målene, men tager det mest lidt efter fornemmelsen.


4-5 gulerødder, 2 store løg, et par tykke skiver røget flæsk skåret i tern (bacontern), 1 tsk timian, saft af ½ citron

Baconterningerne steges sprøde i en gryde ved jævn varme uden låg.
Gulerødder skrølles og skæres i skiver på skrå.
Løg pilles og skæres i tynde både på langs.
Når baconternene er sprøde, vendes løg og gulerødder i.
Citronsaft og timian tilsættes.
Steger videre ved jævn varme til gulerødderne er møre men fortsat har god bid.

Ovnstegte kyllingelår, gulerødder bonne femme, pastinakbøf, kartofler og skysovs.

Skorzonerrodssuppe

Lieret skorzonerrodssuppe med kødboller.

En rest af suppen fra kogning af f.eks. et stykke kogeflæsk, høne eller lignende kan hurtigt blive en dejlig suppe. Asparges, blomkål eller champignons egner sig også fint her. Færdigkøbt bouillon kan selvfølgelig også anvendes. Det vil sikkert interessere diabetikere at vide, at skorzonerrødder i lighed med jordskokker indeholder inulin,


1 l suppe, ½ kg kødboller, 1 bundt jordskokker, 1 tsk majsstivelse, 2 æggeblommer (= 1 bæger pasteuriserede æggebommer), lidt salt.

Skorzonerrødder vaskes rene for jord og skrælles. Lægges straks i koldt vand med lidt citronsaft eller eddike.
Skæres i mundrette stykker.
Koges ca. 15 minutter i letsaltet vand tilsat et par spsk eddike.
Imens varmes suppen  op til kogepunktet.
Majsstivelsen røres ud i lidt koldt vand og tilsætttes for at give suppen lidt konsistens.
Skru ned for varmen.
Æggeblommerne røres med lidt salt. Lidt af suppen tilsættes under konstant omrøring.
Tilsæt lidt mere af den varme suppe under omrøring.
Kom æggeblandingen i suppen, så æggene lierer den.

Tag skorzonerrødderne op med en hulske, og skyl dem kortvarigt i koldt vand.
Kom skorzonerrødder og kødboller i suppen, og lad varme igennem uden at koge.

Server.
Byd gerne godt brød til.

Grønkålssuppe

Grønkålssuppe. Nemt, sundt og billigt.

Grønkålssuppe er en traditionel og sund vinterspise. Før kartoflerne kom til Europa, blev den kogt med bygkorn i stedet for kartofler. Det er stadig en god ide. I så fald skylles byg grundigt og lægges i blød i koldt vand aftenen før, suppen skal koges. Hele bygkorn må gerne koge en times tid.
Mål og vægt bruges egentlig ikke her. Man tager, hvad man har af de enkelte grønsager, og uanset hvad det endelige blandingsforhold bliver, kan man være sikker på et godt resultat. Mængderne herunder er derfor kun til inspiration.

Grundsuppe: 1 kogestykke (kogeflæsk eller svineskank), vand, salt, evt.1 laurbærblad, 1 tsk hele sorte peberkorn, 1 lille løg, 1 suppevisk.

1 stok grønkål (eller omkring 1 kg. friske, ribbede grønkålsblade), 2-3 gulerødder, evt.2-3 kartofler, 2-3 persillerødder, ca. ½ sellerihoved, 1 porre.

Kogestykket skylles godt i koldt vand, kommes i gryden med nok vand til at dække  og bringes i kog.
Lad koge ved svag varme under låg.
Løg, peber (evt. laurbærblad) og salt tilsættes. Efter en times tid tilsættes suppevisken.
Kog suppen videre mindst ½ time.

Hvis man i forvejen har suppe fra høns, skank eller andet kan det selvfølgelig anvendes. Man serverer så det kød, man har, til suppen.
Alternativt kan vand og bouillonterning anvendes. Det vil da være en god ide at koge et stykke medister med i suppen. Kogetid for medisteren er i så fald ca. ½ time.

Grønkålen ribbes og hakkes
Gulerødder skrælles og skæres i "mønter".
Persillerødder og selleri samt evt. kartofler skrælles og skæres i tern.
Porre snittes i ringe.

Når kogestykket er mørt  tages kødet op på et fad.
Suppen sies gennem et dørslag, gryden renses, og suppen hældes tilbage i gryden.
Koges videre ca. 20 minutter med grønsagerne.

Smages til med salt.
Kogestykket skæres i skiver og anrettes på et fad.

Grønkålssuppe serveres traditionelt med en sidetallerken til flæsket samt rugbrød og stærk sennep.

Kogt flæsk med sennep og rødbeder

Kogt flæsk på rugbrød med sennep og rødbede

Kogt flæsk er en rigtig klassiker på frokostbordet, som man desværre ikke ser så ofte mere. 


Kogt flæsk, rugbrød, smår, evt. salatblad, sennep, syltet rødbede

Kogt flæsk (se evt. opskrift på http://gammeldawsmad.blogspot.com/2012/02/kogeflsk-med-vintergrnsager-og-sursd.html#links)
lægges i let pres og opbevares køligt nogle natten over.

Smør rugbrød med smør.  Læg evt. salatblad på.

Skær flæsket i skiver, og læg et par skiver på brødet.
Kom en lille tsk. sennep på.
Læg en skive syltet rødbede øverst.

Kogeflæsk med vintergrønsager og sursød sovs

Kogt flæsk med porrer, gulerødder , skorzonerrødder og sur-sød sovs

Kogestykket er billig mad med saft og kraft - og ofte på tilbud.
Der er et utal af anvendelsesmuligheder; men allerførst skal flæsket koges. 

1 kogestykke, vand, salt, 1 laurbærblad, 1 tsk hele sorte peberkorn, 1 lille løg, 1 suppevisk.

Sovs: Suppe fra kogning af flæsket, grønsagskogevand, 1 spsk hvedemel pr. dl. vædske, ca. 1 spsk. eddike pr dl vædske, ca. 1 tsk sukker pr. del vædske, evt. ekstra salt og kværnet peber. Lidt mælk ellervand.

Grønsager: Efter udvalg i køleskabet eller hos grønthandleren. Særligt velegnede er porrer, de fleste kålsorter, skorzonerrødder, persillerødder, pastinak og selleri.

Desuden serveres syltede rødbeder og en god sennep til. Traditionelt også øl og en dram til de voksne; men postevand fungerer også godt.

Kødet vaskes af i koldt vand og kommes i en gryde med så meget koldt vamd, at det dækker.
Urter og krydderier (ikke salt) tilsættes.
Kødet bringes i kog, og suppen skummes.
Dæmp for varmen - det skal kun lige simre, og tilsæt et par tsk. salt.

Lad koge mindst en time - gerne 2.

Kartofler og grønsager renses og koges eller dampes.

Kom lidt af suppen samt gerne grønsagskogevand i en kasserolle.
Ryst en meljævning af koldt vand eller mælk og melet.
Jævn sovsen og smag den til med sukker, eddike og salt samt evt. ekstra peber.
Lad sovsen koge godt igennem
Smag den til igen fr servering.