Norske blinier

De fleste kender sikkert russiske blinier; men mens vi nok mest kender dem mad kaviar, creme fraiche og evt. hakket rødløg, er det nok de færreste som ved, at russerne faktisk også bruger at servere dem med syltetøj a'la pandekager eller klatkager. Endnu mindre kendt er det nok, at Norge har sin helt egen version, som de dog kalder "småt men gott". De serveres traditionelt med røget laks og rømme (en norsk spcialitet, som bedst kan erstattes af en fuldfed creme fraiche).

Jeg har forsøgt mig med en lidt anderledes version, nemlig at hakke røget laks fint og blande den i creme fraichen sammen med lidt finthakket dild.. Dermed kan man lave en elegant forret til en overkommelig pris, da der kan benyttes lakserester, som fås i de fleste supermarkeder til en langt lavere pris end de dyrere lakseskiver eller halve laksesider.

Den norske opskrift er uden melprodukter og derfor velegnet ved gluten-intolerence. Personligt synes jeg ikke, de står tilbage for de russiske hverken hvad smag eller konsistens angår. De kan også fint laves lidt større som klatkager eller tykke pandekager og serveres med sukker og syltetøj. De smager bedst lune; men de kan opbevares i køleskab og varmes op i microbølgeovn.

Blinier med laksefyld - til inspiration.

Blinier: 300 g kolde, kogte kartofler, 5 æg, 2½ spsk. fløde, lidt salt, evt. en anelse peber.
Lidt smør til stegning.

Alt kommes i en blender og blendes omhyggeligt. Brug gerne en skål med hældetud. Så er det nemt at hælde på panden.

En pande varmes op og en lille klat smør kommes på. Den skal bruse op og blive gylden, men ikke branket.

Dejen hældes på i små klatter. Til mini-blinier, som vist på billedet, skal der kun en stor tsk. per blini.

Lad blinierne stege til man kan se dejen begynde at størkne på oversiden og vend dem. Steg færdig på den anden side.

Læg blinierne på et fad og fortsæt til al dejen er brugt op.

På billedet herover har jeg hakket en pakke røgede lakserester og kommet i en 38% creme fraiche med lidt salt, hvid peber og fintklippet dild. Det har jeg så toppet op på blierne og pyntet med lidt limfjordskaviar, tomatbåde, mini citronbåde og en dildkvist.

Tips:
Kartofler kogt med skrællen på er hurtige at pille, hvis de straks kommes i meget koldt vand. Det løsner nemlig skrællen fra selve kartoflen.
Har man ikke en blender, kan kartoflerne passeres gennem en sigte og alt i stedet piskes meget grundigt sammen.
Prøv evt. at stege en enkelt først for at få en fornemmelse af såvel mængde som stegetid og varme.
Ønskes tynde pandekager, kan dejen fortyndes med lidt mælk.
Skal blinierne benyttes til dessert, f.eks. med bær eller syltetøj, kan de tilsættes smagsstof, som f.eks. reven citronskal, vanilje eller hvad der nu passer bedst til.

Kartoffelsne

Kartoffelsne

Kartoffelsne laves af store, gamle kartofler. Det kan serveres i stedet for kartofflemos og vil også tit være en god erstatning for de mere usunde pasta-typer.

Store, gamle kartofler, fint salt.

Kartoflerne skrælles og koges møre i usaltet vand.
Dampes omhyggeligt.

Kartoflerne kommes lidt ad gangen i en trådsigte, som de passeres igennem ved hjælp af bagsiden af en ske. Toppes pænt på et fad uden at trykke massen sammen, og drysses med salt - ca. ½ tsk per kg. kartofler.

Hasselback-kartofler

Hasselbackkartofler, ristede svampe, cuvettesteg, tyttebærsyltetøj og sovs af bacon, løg, og rødvin

Hassselbackkartofler

 

Hasselback-kartofler er simpelthen en genial ide: Man snitter i kartoflen, så stegesaften fra en god steg - helst med fedtkant, f.eks. oksehøjreb, culottesteg eller lignende, kan dryppe ned i kartoflen, hvilket både giver god smag og gør kartoflen dejligt sprød. Har man lyst til haselback-kartofler til retter, hvor dette ikke er muligt, kan man lave "forlorne hasselback-kartofler" ved at snitte kartoflerne på samme måde og så komme smør og krydderi, evt. revet ost, på.

Ingredienser: Mellemstore kartofler - helst ikke nye. En god steg med fedtkant.

Stegen tilberedes på normal vis. Den skal være placeret på en rist, så saften kan dryppe ned. Kartoflerne skæres i tynde skiver ca. 3/4 ned, så de stadig hænger sammen i bunden og bevarer faconen.
Lægges i et ovnfast fad eller en bradepande under risten, så saften kan dryppe ned i kartoflerne. De skal have mindst 45 minutter i ovnen. Øs gerne lidt af stegeskyen over kartoferne et par gange.
Serveres som tilbehør til stegen.

"Forlorne" hasselback-kartofler:

Mellemstore kartofler, smør, fint salt
Beregn ca. 75 g smør og 1½ tsk salt per kg. kartofler

Kartoflerne snittes som til rigtige hasselback-kartofler.
Smørret smeltes.
Kartoflerne lægges i et ovnfast fad med den "åbne" side opad og pensles med det smeltede smør.
Salt drysses over.

Steges ved 200 grader i ca. 45 minutter.


Variation:
Kartoflerne kan desuden drysses med revet ost eller finthakkede krydderurter.
Lidt rasp ovenpå gør dem ekstra sprøde

Ovnstegte kartofler

Ovnstegte kartofler, pastinak-souffle, kotelet og salat

Det er en god ide at koge rigeligt med kartofler, for der er så utroligt mange måder at tilberede kartofler fra dagen før på. En af mine favoritter, som kan anvendes til næsten alt -dog måske især stegeretter, er ovnbagte kartofler.
I øvrigt er ovnstegte kartofler (skåret ud i både) også dejlige som snacks, gerne med en lækker dip-sovs til.

En rest kogte kartofler, lidt olie, salt, krydderurter (F.eks. Provence-krydderi, timian, rosmarin, kommen er alle gode muligheder)


Kartoflerne skæres i skiver eller både og lægges i et ildfast fad. Lidt olie dryppes på og dernæst salt og evt. krydderier. Bages i ovnen ved 200 grader til kartoflerne har fået en let sprød, gylden overflade.

Forår og kartoffelkur

Påsken er overstået, og jeg har taget godt på af al den gode mad.

Den nærmeste fremtid kommer derfor til at stå på slankemad, og her er der heldigvis et rigtig godt tip:

Kartofler er nemlig den madvare, som giver størst mæthedsfornemmelse per energi-enhed.
I tillæg hertil kommer, at kartofler stabiliserer blodsukkeret i lang tid, så man ikke så hurtigt bliver sulten igen.

Desværre fik kartofler på et tidspunkt et dårligt ry. Dette skyldes at det på den tid var almindeligt med masser af ofte fed sovs, som så blev mere eller mindre søbet op med kartoflerne.
Og det var meget uheldigt af flere årsager, blandt andet fordi kartofler på den tid var den vigtigste C-vitamin kilde her i landet. Ikke på grund af et højt indhold, men på grund af mængden. Resultatet blev, at mange skiftede kartofler ud med pasta eller ris, altså ren stivelse uden næringsværdi. I kølvandet på dette kom så en bølge, hvor "profeter" opfordrede til at indtage ekstra C-vitaminer i pilleform for for at bedre immun-forsvaret. Og i stedet for at opfordre folk til at skifte usunde madvarer som ris og pasta ud med kartofler, opfordrer man nu til at spise fuldkornspasta og upolerede ris. Begge dele underlødig kost i sammenligning med kartofler.

Men nu skal der kartofler på bordet i mange afskygninger hos mig.

Så jeg tog en tur i det lokale supermarkeds grønt-afdeling.

Det osede næsten af forår, så der kom også lige nogle friske danske rabarber i indkøbskurven.

Også nye danske kartofler er nu at finde i supermarkedet; men skønt jeg jo ikke kan lade være at lovprise kartofler har jeg altså ikke lyst til at betale kr. 160 pr kg. for dem, så det blev til gode gamle kartofler af sidste års avl. De er faktisk slet ikke så ringe, og der er masser af tilberedningsmuligheder.


Jeg håber, alle mine læsere også har haft en god påske.
Skulle der være andre end mig, der trænger til at tabe nogle kg. er det en god ide at kigge forbi her den kommende tid.

Vidste du for resten, at du kan abonnere på mine indlæg?
Du kan få den tilsendt via e-mail eller som feeds. Der er links til at tilmelde dig på "bjælken" i venstre side.

Brune kartofler

Brune kartofler er traditionelt tilbehør til såvel and som flæskesteg juleaften - og til retter med grønlangkål.
Nemt og velsmagende; men med kalorier til overflod.

Små, runde kartofler, vand, 50 g smør pr. kg. kartofler, 40 g sukker pr. kg. kartofler

Kartoflerne koges netop møre, pilles og stilles på køl.
Dette kan med fordel gøres dagen før servering.

De kolde kartofler kommes i koldt vand eller overhældes med koldt vand.
Sukkeret opvarmes på en pande til det er smeltet og fint lysebrunt.
Smør kommes ved, og der røres godt rundt.
Kartoflerne kommes i en sigte og tilsættes.
Simrer så længe som muligt på panden under jævnlig omrøring/rystning.
Pas på at det ikke branker.

Restetærte

Kartoffelmørdejen er et rigtig godt valg til middagstærter, da der er langt mere smag i end i en i almindelig tærtedej. Og så er den sundere, specielt hvis der anvendes halvt hvedemel og halvt grahamsmel, så der kommer ekstra fibre med.

Restetærte med kartoffelmørdej: En rest skinke snittes i små tern og fordeles over tærtebunden. Lidt porre snittes fint og fordeles over. Herover lidt reven ost. Tilsidst er 5 æg pisket sammen med 1 kop mælk, 1 spsk majsstivelse, lidt salt og peber og fordelt over.

Restetærte med blandede rester. Rester af kød og grønsager er skåret lidt groft og fordelt over tærtebunden..

Et par æg er pisket sammen, krydret med muskat og hældt over til at binde fyldet lidt sammen. Tilsidst er lidt rasp med salt drysset over og et par klatter smør fordelt over. Kun lige til at give lidt knas.

250 g kolde, kogte kartofler, 250 g mel (gerne halvt hvedemel og halvt grahamsmel), 150 g smør, salt, evt. peber, madrester,  evt. rasp, evt. reven ost.

Smør hakkes i melet, og det æltes sammen til en dej.
Kartoflerne moses og æltes med i.
Krydres med salt og evt. peber.

Rulles ud og fordeles i en passende form. Fyld efter behag kommes i.

Bages ca. 40 minutter ved 200 grader - afhængig af formens materiale og mængden af fyld.
Serveres f.eks, med en grøn salat og groft brød til.